TENTEO - kort fortalt
TENTEO er et anderledes IT-konsulenthus. Ikke fordi det vi beskæftiger os med er
anderledes, men fordi måden vi gør det på, stikker ud fra gennemsnittet. Vi er med
andre ord ildsjæle i en veletableret branche. Ildsjæle med visioner på både egne
og kundernes vegne.
Vækst med mening
I øjeblikket er vi seks konsulenter og målet er at blive ca. 10 i alt. Vi vil nemlig
aldrig være større, end at vi har den personlige kontakt, der i dag driver os -
og er en fordel for kunderne. Vi vil have fingrene helt nede i opgaverne og samtidig
have det fulde helikopteroverblik hver dag. Vækst for os er heller ikke et spørgsmål
om størrelse, men om at skabe vækst med mening. Både for os, der arbejder her og
for dig, der nyder godt at være vores kunde og samarbejdspartner.
Taler et sprog, du med garanti forstår
Vi er kendt for at være meget ærlige over for vores kunder. Og tale et sprog, som
alle forstår. Vi har teknisk indsigt og erfaring, der kan imponere de fleste og
formår samtidig at omsætte de mærkelige koder og begreb til almindeligt dansk dér,
hvor der er behov for det.
|
|
Når vi skaber løsningen, ved vi præcis, hvor den gør en forskel
Når du samarbejder med os, stikker vores interesse for dig og din business dybere,
end hvis vi bare var en leverandør. Vi spørger ind til din hverdag, din situation,
dit behov og dine ønsker og helmer ikke, før vi forstår baggrunden for, at du sætter
os på en bestemt opgave. Dermed kan du glæde dig over, at rådgivningen altid er
baseret på dybt kendskab og stor interesse fra vores side.
Tidsplaner er til for at blive overholdt
Det lyder som en floskel. Men hos os er tidsplaner noget, vi har et meget vågent
øje med. Vi vil hellere give en realistisk tidsplan end at imponere med urealistiske
datoer, der i sidste ende bliver skuffelser. Vores kunder oplever, at vi er proaktive
og tager sagen i hånden - fra start til slut. Dermed bliver din del af samarbejdet
lettere, fordi intet får lov at ligge hen hverken hos dig eller os.
Hvem er vi
|